Så meget bruger politiet gamle overvågnings-data

Politiet har næsten aldrig brug for at kigge i gamle overvågnings-filer. Alligevel vil politiet have lov.

Artikel top billede

Det er sjældent, at de europæiske politistyrker har brug for loggede data af ældre dato.

Det viser en fælles europæisk evaluering af EU's datalagringsdirektiv. Det direktiv som de danske overvågningsregler i logningsbekendtgørelsen tager udgangspunkt i.

Evalueringen skulle ikke have været offentliggjort, men en norsk blogger har nu lækket dokumentet på internettet.

Ifølge datalagringsdirektivet skal teleskaberne gemme data om kundernes telefon- og internetadfærd i et år, så politiet kan få adgang til oplysningerne.

Friske data er bedst

Men ifølge EU-evalueringen er 70 procent af de data, som politiet indhenter fra teleselskaberne, yngre end tre måneder.

Og 87 procent af de indhentede data er mindre end seks måneder gamle.

Det er tal, der stemmer overens med de erfaringer, som den danske telebranche har fra det danske politis data-indhentninger, oplyser Jens Ottosen-Støtt, der er næstformand i de danske teleselskabers brancheorganisation.

"Det er alt overvejende indenfor et år, der bliver efterspurgt data. Det er jo undtagelsen, at det kan være interessant at gå tilbage og se, hvem der har talt med hvem for halvandet år siden," siger han.

Han oplyser dog, at der er eksempler på, at politiet har efterspurgt data, der er mere end to år gamle.

I de tilfælde har der dog ikke været tale om data, der er blevet logget i forbindelse med logningsbekendtgørelsen, men såkaldte bogholderi-data, som teleselskaberne ifølge regnskabsloven i forvejen er forpligtede til at gemme i fem år.

Politi vil have gamle data

Men selvom EU-undersøgelsen konkluderer, at loggede data med tiden bliver mindre interessante for politiet, så giver det danske politi udtryk for, at det kan blive nødvendigt at udvide logningsbekendtgørelsens rammer, så det også bliver muligt at indhente data, der er ældre end et år.

Det fremgår af et få måneder gammelt lovforslag, der skulle forhindre en revision af logningsbekendtgørelsen.

I lovforslaget, der blev forkastet i 11. time, citeres Rigspolitiet for, at der kan "vise sig at være behov for en længere opbevaringsperiode end et år, ligesom der kan opstå behov for at registrere og opbevare flere typer af data."

EU-evalueringen bør give politikerne grund til at overveje sådanne forespørgsler fra politiet en ekstra gang, mener Peter Lauritsen, der er leder af Forum for Overvågningsstudier og lektor ved Informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet.

"Det er jo interessant, hvis der ligger en evaluering, der viser at jo nyere data jo bedre, mens det danske politi beder om ældre data," siger Peter Lauritsen.

Kræver uafhængige undersøgelser

Peter Lauritsen mener, at der bør indhøstes langt mere viden om, hvilken værdi de loggede data har for politiets arbejde, før politikerne tager stilling til om politiets beføjelser skal udvides.

I lovforslaget oplyser Rigspolitiet dog, at de logge data er et værdifuldt efterforskningsværktøj, der blandt andet har været anvendt i flere sager om hacking og internet-relaterede sex-overgreb mod børn.

Ingen uafhængige undersøgelser

Men ifølge Peter Lauritsen, er det problematisk, at den viden, der i dag findes om effekten af logningsbekendtgørelsen kun kommer fra politiet.

"I Danmark har vi stort set ikke set nogen uafhængig forskning om logningsbekendtgørelsen. Vi mangler en ekstern evaluering, der kan fortælle os, hvem det er politiet fanger, hvilken rolle de indsamlede data spiller i efterforskningen og om politiet eventuelt ville kunne klare sig helt uden de loggede data. "

"Det er spørgsmål, som vi bør have svar på, når vi har sat et så stort og dyrt apparat i værk, der tilmed går ind og berører nogle principielle spørgsmål om, hvor meget staten ved om borgerne," siger Peter Lauritsen.

Kravet om at kigge logningsbekendtgørelsen efter i sømmene er også tidligere blevet fremsat af den borgerlige liberale tænketank Cepos og den tidligere socialdemokratiske justitsminister, juraprofessor Ole Espersen.

Logningsbekendtgørelsen trådte i kraft den 15. september 2007, men begyndte allerede at tage i form, da der i tiden efter 11. september 2001 kom øget fokus på terrortruslen.

Ifølge logningbekendtgørelsen skal udbydere af internet og telefoni registrere og opbevare data om kundernes adfærd. Det indbefatter ikke bare de store internetudbydere, men også cafeer, hoteller og andre, der har økonomisk interesse i at tilbyde internet og andre tele-ydelser.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory